Hvordan får jeg en bolig?

Hvordan får jeg en bolig?

Hvordan får jeg en bolig?

Hvis du vil søge om en plejebolig eller ældrebolig, skal du kontakte Esbjerg Kommunes Visitation.

Visitationen vil aftale et tidspunkt, hvor de kan besøge dig i dit hjem. Sammen med dig vil de vurdere dine behov for en pleje- eller ældrebolig og udfylde et ansøgningsskema.

Du vil få skriftlig besked inden ca. to uger, om du er berettiget til en pleje- eller ældrebolig. Hvis du er berettiget til en bolig, vil du blive skrevet på en venteliste. Du vil få skriftlig besked, når der er en bolig ledig til dig.

Ældrebolig

Du kan til enhver tid søge en ældrebolig, hvis du f.eks. har svært ved at klare dig selv pga. fysiske eller psykiske forhold, er kørestolsbruger m.v.

Plejebolig

Er der tale om en plejebolig, kan det være områdecenteret, sygehuset, pårørende eller dig selv, der kontakter Visitationen.

Vær opmærksom på, at høj alder alene ikke er et kriterium for tildeling af plejebolig.

Generelt for alle boliger

Det er Visitationen, der tildeler en bolig. Centrenes pleje- og ældreboliger lejes af den, der får boligen tildelt. Der skal betales indskud, husleje og udarbejdes lejekontrakt, og lejeloven er gældende. Som lejer har man samme forpligtelser og rettigheder som i andre lejeboliger m.h.t. vedligeholdelse, tilskud til varme, boligydelse m.m.